Onnanitta bor ved det salte hav
Onnanitta hun har et hjerte af rav
Og selvom vinden blæser som var den fuld
Så skinner hendes hår, som var det af guld
Om natten kommer der skumle mænd
De kommer til hende og de går igen
Om natten der går bølgerne højt
Du kan høre det på stønnen og bølgesprøjt
Hun glæder dem som intet har og dem som alting ejer
Men de forlader hende altid som de plejer
Blomsterne de blomstrer op og dør når det bliver vinter
Men tapre Onnanittas krop den blir´ ved
Før gik hun rundt i den kolde by
Og der gik hun rundt med et hjerte af bly
Nu er hun så varm på den kolde strand
Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand
Men så en dag kom den lokale præst
Og sagde: "Onnanitta du er som en pest
Du spreder druk og hor i hele mit sogn
Og hvis jeg ikke tar fejl så er du med rogn".
jeg savner ikke kærlighed
skønt jeg ved du ej ka li mig
er jeg besat af djævlen så befri mig
præsten han tog korset frem og sang en stille salme
men skakkels Onnanitta hun fik kvalme
Præsten og hans mænd tog Onnanitta med
Så hvem skulle nu virke i hendes sted
Hvem skulle nu hygge lidt om søens mænd
Som nat efter nat kom igen og igen
De førte hende til bakkens top
Og stillede hende på bålet op
Søens mænd var mødt talskærkt frem
Men Onnanita sagde gå i hellere hjem
Vi elsker dig for den du var
Og for de ting de gjorde
Vi skulle gerne ta´ dig ned hvis vi turde
Du var så stærk som havet selv
I et liv i faste rammer
Men nu står Onnanitta´s krop i flammer
Dagen efter gik alle i sort
Og tænker på de spørgsmål de aldrig fik spurgt
Mens hun var i live og hun viste vej
For vejen gennem livet er snæver og sej
Selv om natten er kold og lang
Og kysten ved havet blir´ dækket af tang
Og vinter blir´ til sommer og vinter igen
Og ingen rigtig ved hvor vi egentlig skal hen
Så danser Onnanittas krop, langt ude på havet
Til den melodi hun selv har lavet
Hun viser vej, hun viser dig, at lykken er at finde
Men nej, hvor blir´ det svært uden hende